Fugleforskning

Det at samle og konservere smukke naturalier af forskellig oprindelse har været populært gennem tiderne. I de store opdagelsesrejsers tid i slutningen af det 16ende århundrede blev et utal af zoologiske, botaniske og mineralogiske ting bragt til Europa, hvor de blev skattede samlerobjekter for de velhavende. Disse samlinger fik mange navne, såsom theatrum naturæ, kuriositet kabinettet, naturalie kabinettet o. s. v. Den flittige samlevirksomhed og konservatorernes eksperimentering er grundlaget for konservatorfagets høje stade i dag.

En konservator vælger ikke sit fag blot fordi han eller hun kan lide kunsthåndværket - der kan tjenes mangefold mere i andre håndværk - men fordi dyr er den altoverskyggende interesse. Disse to ting hænger uløseligt sammen. Uden en brændende interesse også for de levende dyr er ingen blevet en dygtig konservator.

Konservatorens arbejde giver rig lejlighed til at foretage utallige registreringer på de døde dyr, som kan bearbejdes og publiceres og hermed bidrage til en større forståelse af mange biologiske sammenhænge.

For at kunne foretage sådanne undersøgelser er det blot vigtigt, at man har den nøjagtige dødsdato og stedet, hvor dyret er fundet samt den formodede dødsårsag, idet næsten alle undersøgelser har relation til datoen og findestedet og mange til dødsårsagen. Skulle du derfor finde et dødt dyr, som du ikke selv ønsker at få udstoppet, vil Johannes Erritzoe altid med taknemmelighed modtage sådanne. (se hvordan du håndterer dem under udstopning af dyr) Selv de allermest almindelige dyr har interesse og vil blive udnyttet til gavn for mange, blot dato og findested er registreret.

Følgende ting bliver registreret og ført i en database:

• Dyrets videnskabelige navn og registreringsnummer
• kønnet
• alder
• dødsårsag
• dødsdato
• findestedet (med koordinaterne)
• vægten (Alle vægtangivelser under 500g med en tusindedel grams nøjagtighed taget med en Sartorius 1608 MP)
• en beskrivelse af dyrets fodertilstand: normal, lidt fed, fed, meget fed, lidt mager, mager, meget mager, eventuelt med vægt af "furcula fat".
• farve på iris, næb, overnæb indvendig, gane, mund og tunge, ben og tæer, kløer, fodsål og eventuelle nøgne hud partier.
• kranieforbening (til aldersbestemmelse)
• lårbenets længde (to mål af både højre og venstre, fx. til asymmetriske undersøgelser)
• overarmens længde (to mål af både højre og venstre, fx. til asymmetriske undersøgelser)
• vingens længde (to mål af både højre og venstre, fx. til asymmetriske undersøgelser)
• næb længde og dybde
• halens længde (to mål af både højre og venstre side, fx. til asymmetriske undersøgelser)
• benets længde (to mål af både højre og venstre, fx. til asymmetriske undersøgelser)
• miltens mål og vægt (til undersøgelser af immunforsvaret)
• bursa Fabricii mål og vægt, (immunforsvaret og aldersbestemmelse)
• thymus mål og vægt (immunforsvaret)
• skjoldbrusk kirtlens mål
• galdeblærens mål
• hjernens vægt
• leverens vægt,
• hjertets vægt
• muskelmavens vægt
• cutica gastrica (kråsens indre hårde beklædning) vægt
• fødens vægt og beskrivelse af indholdet (ikke rådnende dele bevares)
• nyrens vægt
• lungernes vægt (højre og venstre) hvis ikke blodige
• ydre brystmuskels vægt, både venstre og højre (M. pectoralis)
• indre brystmuskels vægt, både venstre og højre (m. supracoracoideus)
• testiklerne, begges mål og vægt
• testiklernes farve
• æggestokkens mål
• æglederen, lige (= aldrig ynglet) bugtet (= har ynglet), hvis opsvulmet også vægt
• blindtarm, mål af begge og afstand til endetarmen
• tarmens længde og vægt med indhold.
• Diameter af iris og øjeæble
• diameter og bredde af begge linser
• eventuelle saltkirtlers vægt
• fedtkirtlens mål og vægt, bliver opbevaret på frys
• beskrivelse af eventuelle sultestriber i vinge- og halefjer
• beskrivelse af eventuelt stadium af fældning, også indre fjer follikes er registreret
• beskrivelse af alle abnormiteter og sygdomme og eventuel diagnose
• registrering af misfarvede fjer (disse er ofte skjult på det færdige skin)
  
  

Desuden diverse optegnelser: Størrelsen og vægten på æg i udvikling og antallet af eventuelle tomme ægkapsler. Parasitter fundet på fuglens yderside og kråsesten vejes og opbevares, det samme er tilfældet med fjer som tabes under skindlægningen (stable isotope analyser). Til løbende undersøgelser registreres også andre ting, fx hvor megen vægt fjer fra forskellige partier af kroppen kan bære,, orange fedt på skindets inderside, alders forandringer på fugle med kendt alder, genmeldinger af ringmærkede fugle, o. s. v. Endelig tages der DNA prøver og tiloversblevne skeletdele af alle fugle der skindlægges rengøres og bevares.

Alle disse oplysninger føres ikke blot ind i et katalog og på den etikette, fuglen kommer til at bære, men også i en Excel database med 160 kolonner.

Se iøvrigt publikationslisten for de foreløbige resultater af disse registreringer.

Det siger sig selv, at en sådan mængde af data giver uanede muligheder for undersøgelser, når blot materialet er tilstrækkeligt stort. Her kan f. eks. nævnes tre områder, der for tiden arbejdes på:

• Slørugler og asymmetri: Danmark er som bekendt sløruglens nordgrænse. Asymmetri er et tegn på stress under opvæksten. Tiltager procenten af asymmetriske ugler jo nærmere vi kommer nordgrænsen, der jo byder arten de mest extreme forhold både under opvæksten og senere ?

• Trafikdrab contra rudedræbte: Asymmetri i f. eks. vingelængde og højre og venstre hale halvdels længde må give mindre manøvredygtighed. Er dette tilfældet må der være et større antal asymmetriske færselsdræbte fugle end fugle, der er kollideret mod en rude.

• Sangens indflydelse på immunforsvaret: Det er en kendt sag, at det er fysisk meget hårdt at synge. Energi, der bruges til sang, kan ikke også bruges til at forsvare sig mod parasitter, derfor må der være en balance mellem sang og sundhed. En stor milt er tegn på et godt immumforsvar. Derfor undersøges nu om arter med et stort sang repertoire også har en stor milt. Dette er især interessant, fordi sangens længde er et af de vigtigste kriterier for hunnens valg af mage. Dette arbejde er nu publiceret. (se publikationslisten: "The evolution of song repertoires and immune defence in birds" )

Isfuglen flyver ofte mod vinduesruder

Efter i en 11 års periode at have indsamlet oplysninger om skovhornuglen, er det i en videnskabelig artikel dokumenteret, at der er et stort overskud af hunner i Jylland om vinteren i modsætning til Sjælland, Sverige, Mellem- og Sydtyskland, hvor der er lige mange hanner og hunner. Kønsfordelingen i vore øvrige nabolande beskrives også. Ingen af de hidtidige hypoteser kan imidlertid forklare det usædvanlige fænomen, at det er den største, nemlig hunnen, der trækker bort og ikke hannen. En ny hypotese herom præsenteres. Læs artiklen på engelsk i sin helhed: Kønsfordeling i Skovhornuglens vinterudbredelse i Danmark og nabo lande.

I tredserne indsamlede Johannes Erritzoe et tusind gråspurve fra forskellige steder i Danmark. Alle fuglene blev skindlagte (en form for udstopning, hvor dyret ligger ned og ikke udstyres med glas øjne, men derimod er forsynet med et væld af oplysninger).
Denne samling er enestående derved, at alle er ensartet behandlet og med en jævn fordeling fra hele året, hvilket giver uanede muligheder for forskning. Hvor spændende og overraskende resultater denne forskning indtil nu har afsløret, kan interesserede erfare ved at læse artiklen "Den almindelige gråspurv er minsandten også spændende..." af Johannes Erritzoe.

I november 2000 indledtes en undersøgelse af trafikdræbte fugle, hvor seks ruter, hver af en km længde og en på 1.5km længde, alle nærmest min bopæl i Taps, bliver undersøgt på cykel flere gange hver uge. Følgende spørgsmål søges besvaret.

I den engelske version af hjemmesiden findes en artikel om trafikdræbte fugle og vejenes kvalitet som biotop for ynglende fugle: Bird Traffic casualties and road quality for breeding birds. Heri gives et resummé over, hvad der er skrevet i verdensliteraturen samt en bibliografi på næsten 300 artikler om emnet

Foruden flere løbende undersøgelser er Johannes Erritzoe nu sammen med Dr. Clive Mann, London, Dr. Richard Fuller fra Durham Universitetet i England og Frederik Brammer, Sao Paulo, ved at skrive en monografi med titlen "Cuckoos of the World" i den bekendte Pica Press serie. En anden bog, "A Dictionary for Ornithologists" i samarbejde med Kaj Kampp, København, Dr- Clifford Frith, Australien og Prof. Dr.Kevin Winker Alaska er udgivet hos Lynx i Barcelona.

I april 2009 blev The House of Bird Research af Skov- og Naturstyrelsen anerkendt som et videnskabeligt institut. Se http://www.cites.org/common/reg/e_si.html
.