Et strejftog gennem Sønderjyllands biologisamlinger

• Zoologiske præparater værdifastsættes
• En gejrfugl kommer på auktion
• Udstoppede dyr også kulturgods
• Registrering af de sjældne dyr ?
• En lille rundvisning på udvalgte skoler:
  Haderslev Katedralskole, Haderslev Realskole, Sct Severins Skole, Haderslev Statsseminarium, Favrdalskolen, Hertug Hans Skole, Branderup Skole, Kværs Skole, Høje Kolstrup Skole, Brundlundskolen, Løgumkloster Skole, Gram Skole, Graasten Skole,Augustenborg Skole, Taps Skole
• En skole med nye ideer

Zoologiske præparater værdifastsættes

Når talen om vore forfædres frembringelser og samlinger af diverse naturfrembringelser har været oppe at vende eller er blevet værdiansat, har biologiske præparater været forbigået i en larmende tavshed, lige indtil for 31 år siden. Det vil sige, helt sandt er det nu ikke. En undtagelse var fugleæg, hvor der af og til kunne opnås anseelige priser, f. eks. på de få eksisterende æg af den forlængst uddøde moafugl fra New Zealand. Ligeså har sjældne konkylier og sneglehuse haft en vis bevågenhed op gennem tiderne, medens derimod de udstoppede fugle og pattedyr længe har ført en skyggetilværelse.

En gejrfugl kommer på auktion

Vendepunktet kom i 1968, hvor baron Raben-Levetzau, Ålholm Slot, satte en udstoppet gejrfugl på auktion hos Sothebys i London. Fuglen blev hjembragt fra Island i 1821 af grev F. C. Raben. (Som bekendt blev de to sidste gejrfugle dræbt med kølleslag på Eldey klippen på Island i 1844). Fuglen var blandt de sidste numre på auktionen, og mange var fremmødte for at byde på dette sjældne klenodie.
Efter en hidsig kappestrid fik Finnur Gudmunsson, direktør for Islands Naturhistoriske Museum, endelig hammerslag ved £ 9.000 (med den daværende kurs 182.000 danske kroner). Den største sum, der nogensinde var betalt for et zoologisk præparat.

Udstoppede dyr også kulturgods

Gudmunsson ringede hjem til Island og alle skolebørn fik med omgående virkning fri resten af dagen og på alle offentlige bygninger blev der flaget. Bedre kunne det vel ikke markeres, at udstoppede dyr fra nu af måtte betragtes som værende en del af vor kulturarv på linie med guldnede sagaer, guldhorn, bedstemors gamle ormstukne gyngestol og forgyldte krudthorn..

Jeg nævner dette, fordi alle biologilærere efter min mening i dag har en endnu større pligt til at værne om deres samlinger end det tidligere var tilfældet, hvor nye dyr endnu kunne skaffes. Dyr, der i dag forefindes i naturen, vil måske i morgen være uddøde, ja, som den globale udvikling de sidste 50 år har accellereret skal man ikke være meget spåmand for at forudsige, at de næste årtier vil forøge antallet af uddøde fugle og pattedyr betydeligt.
I den sidste udgave af BirdLife International "Birds to Watch" er der således 1.111 fuglearter og underarter (udaf 9.500 arter) opførte som truede. Det er ikke usandsynligt, at f. eks. engsnarren, trædækkeren eller hedehøgen måske bliver de næste i rækken på den europæiske liste over uddøde fugle.
Og hermed har jeg bragt historien helt ind bag glasruderne af vore egne biologisamlinger.

Registrering af de sjældne dyr?

Når jeg i mit arbejde som konservator har været rundt på skoler, har jeg tit tænkt på, at der egentlig burde foretages en registrering af de ofte meget sjældne og spændende dyr, som vore skolesamlinger rummer.
I det følgende vil jeg tage mine læsere med på en lille rundtur i det sønderjydske og præsentere nogle af de sjældenheder og kuriositeter, jeg her er stødt på.

En lille rundvisning på udvalgte skoler

Lad os begynde i den idylliske by Haderslev. Haderslev Katedralskole har en stor og spændende samling: En myresluger med kranie, et meget smuk udstoppet bæltedyr og et stort menneskefoster i formalin med 6 tæer på begge ben og 6 fingre på den ene hånd. Blandt fuglene bør nævnes en næsten helt hvid sneugle han fra Norge, 1918, 2 jagtfalke og 1 vandrefalk, 2 dværgfalke og en hvepsevåge.
Alene de her nævnte rovfugle repræsenterer en mindre formue, hvis vi endelig skal være så prosaiske at sætte priser på sådanne klenodier. - Jeg kommer til at tænke på engang - jeg tror, det er 20-25 år siden - hvor en arabisk sheik ville købe en grønlandsk jagtfalk. Han ville sågar betale en halv million danske kroner for et levende eksemplar. Sagen kom for i Folketinget, og hans tilbud blev høfligt afslået med den begrundelse, at Jagtfalke aldrig havde været genstand for handel, men op gennem tiderne kun brugt som gaver til kejsere og fyrster ved sjældne lejligheder. Af andre nævneværdige fugle rummer samlingen på Katedralskolen en ung stork, en rørdrum, en trædækker (den svenskerne kalder dobbelt bekkasinen) og en smuk gammel han urfugl fra 31. oktober 1918, stadig så smuk at man skulle tro, den var udstoppet i går.
Et slående eksempel på, at udstoppede dyr kan bevares utroligt længe, blot de bliver korrekt behandlet. Endelig findes i samlingen en spætmejse med et abnormt næb.

Bevæger vi os lidt længere ned ad Christiansfeldvej kommer vi til Haderslev Realskole. De har den rødeste fase af natuglen jeg nogensinde har set. Selv bryst og flanker er røde. Under fodstykket står at læse 20. april 1964, Thomashus.
Samlingen indeholder også en gammel udfarvet han vandrefalk.
Stadig i Haderslev finder vi en meget smuk gammel udfarvet han hedehøg fra Bjerndrup, august 1937 i Sct. Severin Skole.
I dag har vi ca. 50 par tilbage i Danmark, alle ynglende i Tøndermarsken og på Rømø, men desværre er arten i rivende tilbagegang i hele dens globale udbredelsesområde. Desuden en utrolig smuk udstoppet blåvinget and, en gammel han, men med den ene vinge stækket, hvilket fortæller, at den må stamme fra fangenskab.
Desuden rummer samlingen, som mange andre skoler i Sønderjylland, nogle gamle, smukke kasser med insektudviklinger, hvor teksten er på tysk. Et minde fra tyskertiden før 1920. Desuden nogle meget gamle vægplancher, som efter endt brug nok bør havne på et museum.

Haderslev Statsseminarium er ubetinget den mest righoldige samling, jeg har set i amtet: En kongeørn og en havørn med udspredte vinger, en hedehøg, en hvepsevåge , helt hvid på undersiden, og en udfarvet lærkefalk han.
Samlingen rummer desuden to hvide storke og en sort stork, sidstnævnte bliver måske den hvide storks afløser i Danmark ? To meget smukke rørdrummer fra henholdsvis Lem 18. december 1920 og Tønder 19. august 1945. 4 urfugle og 5 brushaner med forskelligfarvede kraver, heriblandt en med helt hvid krave.
For et par årtier siden blev det påvist, at brushaner med hvid krave slet ikke kæmper, men tjener som vejvisere for hunnerne, fordi de er så synlige i landskabet! Tre klyder og en stenvender i pragtdragt fra "Lerchenborg" d. 14. maj 1921. (Det tyske er endnu ikke glemt). En udfarvet steppehøne findes også. Desuden en vandstær, en pirol han, 2 isfugle og en natravn, en ravn og to kirkeugler.
Ovenpå skabene står bl. a. noget så eksotisk som en Blyth“s næsehornfugl. Af pattedyr bør nævnes en noget afbleget odder, en langøret flagermus og en sort rotte, et bæltedyr, et flyveegern og sågar et vildsvin.

Favrdalskolen i Haderslev har et flodhestekranium. Noget mere barokt skal man lede længe efter. Dens elfenbentænder var forøvrigt ved at slå revner. Nu er de kapslet helt ind i skibslak, så luften ikke længere kan nedbryde elfenbenet..
En stork, ringmærket af vores berømte Hans Chr. Mortensen fra Viborg, der som bekendt var den første i verden, der satte ringmærkningen i system. Ringen mangler, den er formodentlig indsendt, men under pladen står at læse: Ringmærket fra Hans Chr. Mortensen, Viborg, Danmark, Europa Nr. 786. En enorm islom, en hun fra Hadsund, udstoppet af den navnkundige H. P. Hansen, Herning, konservator, museumsmand og indsamler af folkeminder. Der er ingen oplysninger under fodstykket - kun, at den har nr. 276, så i H. P. Hansens omhyggeligt førte regnskabsbøger kan den sikkert efterspores.
Endelig har samlingen en smuk udfarvet dværgfalk og en uldhåndskrabbe indfanget i Haderslev Dam for få år siden.

På Hertug Hans Skole har de en bezoar. Ved du, hvad det er, for jeg vidste det ikke? Det er såmænd en gylpebolle, hvis kerne består af hår, træ og andet ufordøjeligt materiale, som dannes i maven hos drøvtyggere. Bezoarens overflade er helt glat og blank og størrelsen som en lille tennisbold. Da gederne i Iran ofte danner disse boller bliver gederne kaldt bozoar- eller bezoar-geder.
Bezoar er meget skattet for deres medicinske egenskaber i Orienten, især de før omtalte iranske vildgeder og de sydamerikanske lamaer.

Fra Haderslev tager vi nu til Branderup Skole der har en smuk stork også udstoppet af H. P. Hansen. I 1998 ynglede 3 par storke i Danmark, så det varer nok ikke mange år før vi har set den sidste levende stork på vore breddegrader.
Med den centrale rolle, storken indtager i vore fortællinger, sagn og folkeminder er dette særlig trist, men at der her og der findes en udstoppet stork vil sikkert inspirere børns fantasi i kommende tider. Samlingen rummer også en meget smuk svaleklire, vi har haft nogle få stykker ynglende i de sønderjydske moser og mærkeligt nok, selv om den er en vadefugl, skal dens rede findes i træer! Fuglen, som der tidligere var knyttet så megen overtro til, natravnen, er også repræsenteret.
Hannen har en hvid plet i hver vinge. Disse pletter troede man tidligere var mærker efter manepælen, hvormed forbrydere blev gennemboret, sådan at de ikke skulle gå igen, og ve den, der så solen gennem et af disse "huller", han eller hun blev slået med blindhed !
Natravnens stemme kan endnu høres i lune sommernætter i de vestjydske plantager, og den er ikke til at tage fejl af: Den lyder, som hvis man stikker en kæp ind på egerne på et cykelhjul, der drejes hurtigt rundt.- En tyndnæbbet nøddekrige og en fasankylling med 4 ben kan også beses i samlingen.

Denne hun stork er fra Gjedsted d. 6 august 1922 og kan beses på Haderslev Statsseminarium.

I Kværs Skole ved Tørsbøl har de en havørn i dens første voksendragt, men endnu med synlige embryonaldun på halespidserne. En lærer fandt den bildræbt d. 2. oktober 1982 få km syd for Åbenrå.
Den var ringmærket fra Vogelwarte Helgoland. Jeg udstoppede den for skolen, og fuglen er sikkert den sidste havørn, der er blevet udstoppet i Danmark, idet der få måneder senere trådte en ny konservatorbekendtgørelse i kraft, hvorefter de mest sjældne fugle og pattedyr (i alt 20 arter) ikke mere må udstoppes, men skal betragtes som danefæ.
Fuglen har fået en værdig placering i en speciel montre ved indgangen.

Danmarks sidste udstoppede havørn, monteret på en rod med en ederfugl som bytte.

Høje Kolstrup Skole, Åbenrå, var så heldig at få en trafikdræbt stor hornugle, som Falck havde fundet. Den er først genindvandret til Danmark i 1985 og er derfor ikke opført på danekræ-listen (Danekræ er en yndet omskrivning af danefæ !). Den ligner en forvokset skovhornugle, men tag endelig ikke fejl. En skovhornugle vejer op til 300g, en stor hornugle 4 kg.

På Brundlundskolen, også Åbenrå, har de en fiskehejre, hvis grådighed blev dens endeligt. Den forsøgte at sluge en velvoksen ørred, men blev kvalt under nedsvælgningen, Ørreden stikker endnu halvt ud af næbbet på den udstoppede hejre. Jydske Tidende bragte d. 10. februar 1982 den manende historie.

Den grådige fiskehejre før præparationen.

Løgumkloster Skole har en fiskeørn, en ung dværgfalk, en udfarvet stork og en ditto sangsvane. Desuden har de en pomeransfugl i sommerdragt fundet på "mark ved Øster Terp. Det var den, Bent Berg skrev så levende om i bogen "Min ven Fjeldpiberen". Nogle af mine ældre læsere kan sikkert huske bogen. Det er forøvrigt også Bent Berg, der er skyld i, at vi i dag har så mange kanadiske gæs. Han indførte dem nemlig i trediverne til Skåne, hvorfra de har bredt sig til store dele af Nordeuropa.

Gram Skole besidder en rødstrubet lom i vinterdragt, som helt tydelig er en dværg, vingelængden er blot 251 mm og næbbet 47 mm, begge mål under de minimumsmål givet i litteraturen. Desuden har de en storkjove, en 2 årig han, skudt i oktober 1950 ved Kammerslusen.
Graasten Skole har også en pomeransfugl i sommerdragt og en smuk rød islandsk ryle, desuden en urkok, en yngre han med flot lyrehale fra Døvling Kibæk d. 15. oktober 1922. I dag er den også på danefæ-listen.
Vi havde 15 fugle tilbage i Danmark i 1990; hvorlænge varer det, før den helt er forsvundet?

Augustenborg Skole har også en urkok, desuden en rørdrum og en husskade der er helt lysebrun, hvor den skulle være sort. Det er et meget sjældent fænomen i fugleverdenen, som på engelsk kaldes leucism, der opstår, når et pigment mangler.

Dette var blot et lille beskedent udpluk af biologisamlinger indenfor Sønderjyllands Amt, da jeg kun har besøgt et mindre antal af amtets skoler. Der er utvivlsomt mange andre store overraskelser gemt rundt omkring. Jeg anbefaler alle amter til at få foretaget en registrering. En sådan kan, foruden at give en mængde oplysninger om dyrenes tidligere forekomst i Danmark, også bidrage til forståelsen og bevarelse af denne kulturskat.

En skole med nye ideer

Taps skole ligger 5 km nord for Christiansfeld og 10 km syd for Kolding. Skolen er en lille skole med 100 elever og 7 klasser. For få år siden blev det fra lokalpolitisk hold foreslået at nedlægge skolen bl. a. grundet for dårlig udrustede faglokaler, men - måske på grund af en massiv borger protest - blev nedlægningen afværget.
Jeg vil i det følgende fortælle lidt om denne skoles opbygning af en biologisamling, som, når den er tilendebragt, vil kunne blive et forbillede for andre skoler ikke mindst set i lyset af de nye, spændende retningslinier, Undervisningsministeriet udsendte i 1995.
Dens samling er under opbygning, men den har bl. a. allerede en komplet samling af de mest eksotiske fugle vi kan træffe i Danmark, nemlig biæder, hærfugl, ellekrage og isfugl. Desuden et eksemplar af den frygtede bisamrotte, der er frygtet, fordi den underminerer digerne og førstefundet af en helt ny pattedyrart for Danmark, nemlig Havesyvsoveren.

To lemminger monteret på en sten fra Norge.

Ved skolens hovedindgang mødes man af to dioramaer, et på hver side af indgangen, hver 2,20 x 1,5 m og 2,2 m i højden. Begge kan beses både udenfor bygningen og inde. Kommer man efter mørkets frembrud, er der en sensor, der automatisk tænder.
Det ene diorama forestiller et naturlandskab med udsigt ned til en fjord i baggrunden. At stedet med den smukke udsigt har været et yndet udflugtsted for skovsvin, ser man straks: Henkastede ølflasker, konservesdåser, madpapir o. s. v. flyder overalt. Nu, hvor svinene er borte, har dyrene indfundet sig. Her er en duehøg, som har været så uheldig at få en af disse plastic øl-dåseholdere omkring halsen, og den er ved at hænge sig, fordi et af de andre huller har fået fat omkring en gren.

En duehøg er ved at hænge sig selv i en plasticdåseholder.

En grævling roder rundt i svineriet, og et pindsvin har fået snuden fastklemt i en øldåse.

En skovhornugle sidder og ser sulten ned på en mus, der er på vej ind i en dåse, hvis indhold har været gift efter dødningehoved etiketten at dømme (fødekæden). En grævling roder rundt i griseriet. Mon den også kommer galt af sted? Et rustent søm med spidsen opad anes i nærheden.
Et pindsvin har fået snuden fastklemt i en dåse. En af dens unger forsøger via et stykke papir at komme hen til en lækker skarnbasse. En velvoksen ræv har fået et glasskår fra en knust ølflaske op i poten og blodet sprøjter ud af såret. Dens ryg er krummet i smerte. Et stykke sejlgarn har tiltrukket sig et lille egerns opmærksomhed. Mon den snart bliver viklet ind i snoren?
En henslængt plasticbox har virket som en fælde for en skrubtusse, der nu ligger som indtørret mumie. Helt foran mod ruden ud til skolegården ligger et lille yndigt rålam, som er blevet påkørt, dens ene bagben er brækket og ligger i en helt forvreden stilling. Bilisten er bare kørt og har overladt dyret til en kvalfuld død. Den første krage har allerede indfundet sig.

På børnenes bemærkninger kan man tydelig høre, hvordan deres fantasi arbejder på højtryk og at de synes, det er MEGET synd for dyrene. Mon ikke de derhjemme fortæller deres forældre, at man skal rydde op efter sig også ude i naturen ? Eller, som der står skrevet i Undervisningsministeriets nye retningslinier for biologiundervisningen (1995), at man skal færdes i naturen med ansvarlighed og undervisningen skal føre frem mod de fælles mål som foruden ansvarlighed drejer sig om engagement, stillingtagen og handlekraft i forhold til menneskets samspil med naturen, og der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge.

En ræv har fået et glasskår op i sin pote, i forgrunden ses en ituslået flaske med skarpe skår.

Montren med de camouflerede dyr. Den smukke baggrund er malet af Knud Krog. Øverst i billedet anes musvågen.

I montren overfor ser man et skovparti, hvor en næsten hvid musvåge lige er landet i et birketræ, dens vinger er endnu udslået, og den ser ned på skovbunden, hvor en skovhornugle i forskrækkelse har rejst alle fjer og spredt vingerne ud i true-positur.
En fasankok poserer sin allerflotteste yngledragt i forgrunden. En rugende fasan hun anes i baggrunden, hvor en lille kylling titter frem under moderen. Både fasan hunnen og den rugende gråand hun er vanskelige at få øje på, da de falder godt sammen med omgivelserne.
Her gives der læreren mulighed for at fortælle om redeflyende kontra redebundne arter. En brud skaber dramatik ved at snige sig ind på den rugende hun gråand.
Blandt jordrugende fugle, hvor kun hunnen ruger, er der gerne et stort overskud af hanner, fordi hunnerne - trods deres camouflage - ofte bliver taget af rovdyr. F. eks. viste en undersøgelse i Amerika, at der hos gråanden var 62.3% hanner !

En musvåge er lige landet. Under den har en forskrækket skovhornugle indtaget truepositur, selvom den næppe er i fare, da musvågen aldrig er blevet rapporteret at have angrebet en ugle. Musvågen holder sig til mus, småfugle, større insekter og regnorme.

To bruneller (også kaldet jernspurve) kæmper flyvende om territoriet, så fjerene flyver, medens hunnen er ved at lægge sig på reden, der indeholder 4 smukke blå æg. En sangdrossel hamrer sneglehuse mod en sten (den eneste danske fugl der bruger værktøj).
Ved at studere et fornemt skilt med beskrivelse af dioramaet og afbildninger af de viste insekter, bliver man klar over, at der i virkeligheden befinder sig 44 dyr i dette skovparti, men fælles for næsten alle er, at de er godt camouflerede.
Udstillingen er en test, enhver kan gøre for at konstatere, hvor god en iagttagelsesevne man har, når man færdes i naturen, hvor der på en tavle er angivet præstationskarakterer for hver 5 dyr man finder. Det animerer børnene.
Mange af dyrene er naturligvis insekter, nogle n æ s t e n umulige at få øje på, men også en hugorm, snegle,og gærdesmutte, ja, sågar en natravn kan man med nogen møje opdage.

Brunellen med dens meget kunstfærdige rede, der indeholder tre blå æg + et gøgeæg der er helt anderledes farvet. Hvorfor smider brunellen ikke dette æg ud?.

Begge dioramaer rejser perspektiver for mange spørgsmål, som kan være udgangspunkt for en undervisning, baseret på elevernes nysgerrighed og lyst til at vide mere, som der står i Undervisningsministeriets nye retningslinier.
Udstillingsmontrene er blevet til i et nært samarbejde mellem alle skolens lærere, pedellen, forældre, almindelige Tapsborgere og konservatoren. Således har pedellen bygget montrene op og indlagt halogenbelysning, en Taps borger har malet baggrunden til den ene montre, og mange har skænket dødfundne dyr, de har fundet o. s. v..
Uden dette teamwork havde det ikke været muligt at gennemføre et så stort projekt for en lille landsbyskole.

I Undervisningsministeriets nye retningslinier står der: "Der lægges vægt på, at eleverne på egen hånd iagttager og beskriver den levende natur, samt formulerer konkrete biologiske problemstillinger".
Inspireret af dette har skolen begyndt opbygningen af en samling af præparater, der skal bruges til belysningen af udvalgte snævre emner.
To skal kort berøres her:

• Hvorfor er spurvehøge hunnen op til dobbelt så stor som hannen? Hvilke fordele og ulemper har det? Hvis elever eller lærere ønsker det, kan spørgsmålet også overføres til mennesket: Hvorfor er manden gennemsnitlig større end kvinden? Og hvorfor har piger og drenge ikke en parallel udviklingsforløb ligesom det heller ikke er tilfældet hos spurvehøgen?
• Hvorfor udvælger gråspurve hunnen helst en han med en stor sort hagesmæk? Er det blot et spørgsmål om, at dette er skønhedsidealet for hunnen eller hvad? Til hver opgave er der foruden præparaterne udfærdiget en indgående beskrivelse til brug for lærerens diskrete vejledning af børnene, hvor han eller hun, som der står i Undervisningsministeriets vejledning, især skal lægge vægt på forståelsen af sammenhænge.

I opbygningen af biologisamlingen vil det nære miljø blive prioriteret højest, og de almindelige arter som her forekommer, repræsenterende forskellige typiske dyregrupper med stor undervisningsmæssig værdi, vil blive foretrukne, fordi børnene har mulighed for at genfinde disse i deres nærmeste omgivelser.
Er det f. eks. ikke fantastisk at tænke på, at det landsvalepar, som om sommeren bygger rede i skolegården, flyver den lange vej til Sydafrika om vinteren, og dens brændstof forbrug for en sådan kraftpræstaion er mindre, end det fedtstof en strøget theske rummer.-

Et lukket skab rummer skolens største sjældenhed: en havesyvsover, det første ekspemplar taget i Danmark, og en fuldvoksen bæver. Et andet lukket skab viser forskellige biologiske øjebliksbilleder: her ses en skovskade der myrer sig, en hvidklire der soingerer sig, en gråspurv, der bader sig på jorden, en landsvale han der stolt poserer sine lange yderste halefjer for hunnen på reden, en dobbelt bekkasin der med sine udslåede hale "bræger" under neddykningen, en blåmejse der er ved at hugge hul i en mælkeflaskekapsel og en stor præstekrave der ved sin rede spiller syg, for at lokke fredsforstyreren væk.

Stor præstekrave der spiller syg

Blåmejse der "stjæler" mælk Skovskade der "myrer" sig

I 2008 blev Taps Skole nedlagt og hele biologisamlingen fordelt mellem Koldings fire naturskoler.